Broager Fjernvarmeselskab, er som udgangspunkt bygget som et naturgasfyret varmeværk, hvor der i 2010 yderligere blev installeret et ca. 10.000 m2 stort solvarmeanlæg. Broager Fjernvarmeselskab har senest idriftsat en grundvands-varmepumpe på 4,0 MW ultimo 2016. Varmepumpen forventes at kunne levere ca. 3/4 af Broager Fjernvarmeselskabs varmebehov på 24.900 MWh/år. Varmepumpen er dimensioneret således at den – i kombination med kraftvarmeværkets nye akkumuleringstank på 5000 m3 – forventes at være i drift ca. 5.000 timer årligt og dermed kan øge værkets evne til at integrere fluktuerende el fra vindkraft og solceller.
PlanEnergi har været bygherrerådgiver på det allerede opførte solvarmeanlæg samt:
- Ny elektrisk grundvandsvarmepumpe på 4 MW med en Nominel COP på 4,1
- Udførelsen af indvindings- og reinjektionsboringer, alle med en boredybde på ca. 250 meter.
- Transmissionsledningerene mellem boringer og værket
- Installationen af en ny 15/0,4 kV 2000 kVa transformer til forsyning af varmepumpen
- Opførelse af ny varmepumpebygning med diverse andre faciliteter
- Opførelsen af den nye 5000 m3 store akkumuleringstank
- Ansøgning af ’varmepumpepuljen’ hos Energistyrelsen
- Al myndighedsbehandling vedr. ovennævnte projekt
Anlægget blev idriftsat (prøvedrift) ultimo 2016 og forventes endelig afleveret til Broager Fjernvarmeselskab i 2018. Du kan læse mere om værket og varmepumpen her.