En milepæl på verdensplan for solvarmebaseret fjernvarme: Solvarmekapaciteten i den danske fjernvarmeforsyning er nu over 1 GW.
Status efter første halvår af 2019 viser, at den samlede kapacitet er oppe på 1,1 GW (termisk effekt) leveret af knap 1,6 millioner m2 solfangere fordelt på 120 fjernvarmeværker. Til sammenligning er den samlede solcellekapacitet (elektrisk) i samme størrelsesorden, mens vindkraften tegner sig for godt 6 GW.
Kortet viser udviklingen fra 1988 til medio 2019. Til sidst ses også planlagte anlæg. Læg musen på kortet for at pause præsentationen.
Teknologien for de store solvarmeanlæg er velafprøvet og pålidelig – et af anlæggene har været i drift i mere end 30 år. Der er ofte tale om decentrale naturgasfyrede kraftvarmeværker, som har opnået fine besparelser ved at etablere solvarmeanlæg. 29 af anlæggene er udvidede hen ad vejen. Det gennemsnitlige solvarmeanlæg er på 9 MW eller ca. 13.000 m2 solfangere, men det største ligger ved Silkeborg og er på 110 MW og har et solfangerareal på mere end 156.000 m2. Mens langt de fleste anlæg benytter flade paneler, findes der også eksempler på koncentrerende solfangere såsom parabolske trug i Brønderslev og fokuserende (fresnel-) folie i Lendemarke på Møn. Tilsvarende er der forskel på, hvor stor en andel af varmeforsyningen, der dækkes af solvarme på det enkelte fjernvarmeværk, men typisk ligger det omkring 20%. Dog er der flere eksempler på, at man kan opnå en langt højere dækning ved brug af store sæsonvarmelagre (se mere om sæsonvarmelagre her).
Dansk solstrålehistorie
Udviklingen af sol-fjernvarme i Danmark har været eksplosiv de senere år – og Danmark er klart førende på verdensplan i udbredelsen af disse anlæg. I 2016 var Danmark det land i verden hvor der blev installeret flest solfangere pr. indbygger[1]. Der er i disse år stigende interesse for sol-fjernvarme i udlandet og her kigges der ofte efter Danmarks produkter og know-how.
Samtidigt med at solvarmeanlæggene reducerer miljøpåvirkningen fra varmeforsyningen giver de mulighed for at øge biodiversiteten fordi der kan vokse vilde planter mellem rækkerne, som dog holdes nede for at de ikke skygger for sollyset. Ofte benyttes får til afgræsning af området. Alternativt kan man kombinere solvarme med dyrkning af afgrøder (mellem solfangerne), men dette er endnu ikke en udbredt løsning. Læs mere om placeringen af solenergi på agerjord her.
Stabile rammebetingelser vs. stop-and-go
I 2016 blev der installeret særligt mange anlæg pga. udløb af en ordning, der gav ca. 10 % besparelse på investeringen som en del af energiselskabernes energispareindsats[2]). I 2017 faldt markedet drastisk da mange værker havde presset på for at nå deadline for besparelsen. En ny energispareaftale fulgte op efter den gamle[3] og en lignende besparelse fulgte med – dog med udløb juni 2019. Derfor forventes der tilsvarende en opbremsning i det danske marked i den kommende tid. PlanEnergi følger (og er en del af) udviklingen – i Danmark og i udlandet.
Ligesom mange andre vedvarende energi-teknologier er solvarme en langsigtet investering. Derfor betyder stabile rammevilkår meget for interessen for sådanne anlæg. Danmarks mange kommunale og forbrugerejede fjernvarmeselskaber giver sammen med hvile-i-sig-selv-princippet anledning til langsigtede investeringer i stedet for fokus på hurtig profit. Fjernvarmeselskaberne er ikke bange for at dele ud af gode erfaringer fordi de ikke konkurrerer med hinanden. Derfor afholdes der også årlige erfaringsudvekslinger i regi af Dansk Fjernvarme for at lære af de sidste årtiers erfaringer med storskala solvarme. Desuden kan man følge med i solvarmeproduktionen live for en række af anlæggene på hjemmesiden www.solvarmedata.dk.
Der tages forbehold for fejl og mangler. PlanEnergi kan ikke drages til ansvar for brugen af dette indhold.
[1] Solar Heat Worldwide – Edition 2018, IEA SHC (https://www.iea-shc.org/solar-heat-worldwide)
[2] https://ens.dk/sites/ens.dk/files/EnergiKlimapolitik/aftale_energiselskabernes_indsats_af_13_november_2012.pdf
[3] https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Energibesparelser/energispareaftale_16-12-2016_til_underskrift_med_endeligt_bilag_6.pdf