Rødkærsbro

Spildevandsvarmepumpe ved Rødkærsbro Fjernvarmeværk

Overskudsvarme fra spildevand ved Arla Foods i Rødkærsbro vil blive udnyttet til fjernvarme i Rødkærsbro. Dette sker ved hjælp af en varmepumpe på 1,6 MWvarme, som producerer fjernvarme ved fremløbstemperatur. PlanEnergi har bidraget til udarbejdelse af forprojekt og ansøgning til Energistyrelsens demonstrationsprogram, som har støttet projektet med kr. 2,4 mio. Efterfølgende har PlanEnergi været bygherrerådgiver på projektet bestående af:

  • Elektrisk varmepumpe med en varmeeffekt på 1,6 MW og en COP på 4,8
  • Varmevekslerstation ved Arlas rensningsanlæg inklusiv indskæring på spildevandsledning
  • Transmissionsledning mellem Arlas rensningsanlæg og Rødkærsbro Fjernvarmeværk til transport af lavtemperatur overskudsvarme fra spildevand
  • Transmissionsledning mellem Arla og Rødkærsbro Fjernvarmeværk til transport af overskudsvarme fra en biogasmotor

Anlægget blev indvidet d. 17. marts 2017. Du kan læse mere om indvielsen her.